Weekend

Weekend- og ferieophold

Forkæl dig selv, eller en du holder af, med et weekendophold eller en miniferie i særklasse.

Hotel Europa ligger midt i Aabenraa by, tæt på gågade, lystbådehavn og strand. Alle vore værelser er moderne og smagfuldt indrettede med eget bad, toilet, hårtørrer, strygejern og strygebræt, fladskærm, kabel-TV, gratis trådløs internet, kaffemaskiner og minibar.

I hotellets foyer finder du, foruden de søde receptionister, kaffe, te og hjemmebagte småkager til fri afbenyttelse.

I restaurant No. 10 bruger vi årstidens friske råvarer og køkkenchefens kreativitet til at sammensætte menuer, der afspejler sæsonen.

På terrassen er det muligt at læne sig tilbage med en kold fadøl, en kop kaffe eller nyde et lækkert måltid. Hvis solen viser sig, er det lækkert med en kold drink, og til de kølige aftener har vi flere terrassevarmere, tæpper og lammeskind til at holde dig varm.

Vores skotske pub Fox and Hounds i underetagen er kendt for sine spareribs og Sønderjyllands største ølkort. På mange fredage og lørdage er der desuden livemusik.

Uanset om du vælger at overnatte 1, 2 eller flere nætter, så er det vort mål, at du kommer igen. Derfor vil alle du møder være smilende, hjælpsomme og imødekommende og vi vil gøre vort yderste for, at du føler dig forkælet og går herfra med en rigtig god oplevelse – og forhåbentlig kommer igen.

Bestilling på telefon 74 62 26 22 eller pr. mail info@europahotel.dk
Har du spørgsmål eller ønsker, så ring endelig til os.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.